Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Årshjul

Bhu Ved Vejens årshjul 2023


Januar

Ved Vejens har fødselsdag 11/1
Børnene får fødselsdagsboller til frugt på dagen.

Husk at melde vinterferie!

Februar

Uge 8 vinterferie.  
Husk at melde ferie hvis I holder ferie i denne uge.
Det gøres på Aula.

Vi laver fastelavnspynt i ugen op til fastelavn og henter grene i skoven.
Fastelavn fejres fredagen op til weekenden hvor det er fastelavn. Vi slår katten af tønden på stuerne, leger fælleslege, spiser fastelavnsboller m.m. Børnene må meget gerne komme udklædte- det gør de voksne nemlig.

Marts/april

Påske

Vi laver påskeklip og karse i ugerne op til påsken.

Tirsdag før påskeferien er der påskefrokost for hele huset. Vi påskelukket i de 3 dage op til påsken. Rigtig god påske.

Husk at melde sommerferie senest d.1.4 på Aula

Arbejdsdag lørdag d.22.4 for forældre, hvor vi får gjort vores legeplads forårsklar, fx.samlet skrald, luget ukrudt, vasker cykler, ryddet op, olieret klatrestativ mm.

Sidste børnehavedag for de store børn er den sidste hverdag i april. 
Skolebørnenes sidste børnehavedag fejres, da det er en stor begivenhed for både de børn der skal stoppe, og for de børn som skal sige farvel til deres gode venner. Forældre og personale taler sammen om hvad der skal ske denne dag. Måske en dag ved Herstedhøje i løbet af dagen eller dagen før for skolegruppen, og hjem på legepladsen til farvelsang og is. Forældrene til skolebørnene inviteres til kaffe på legepladsen. 

St. Bededag har vi lukket ( for sidste gang i 2023)

Maj

Vi holder plantedag en eftermiddag i løbet af foråret, i 2023 er det d.31.5 kl.15-16.45. Her kan forældre, bedsteforældre, børn og personale plante og så dét som børnene har taget med. Vi ønsker os stauder til at plante i vores have- måske har i en i vil dele med os? Det kan også være ærter, rødbeder, gulerødder, jordbær eller noget andet i kommer med. Vi har små opgaver i haven, som vi kan bruge hjælp til den dag. Vi serverer boller, kaffe, the og saftevand. Denne dag har stor betydning for børnene som ofte ser til deres planter, vander dem hver dag, og høster frugterne af dét de har sået.

Planteprojekter og krible-krable aktiviteter på legepladsen
 
Juni

Vi har masser af aktiviteter på legepladsen, i skoven og i vores nærområde. 

Vi gør klar til børnefestuge.

Børnefestuge i uge 24.

I børnefestugen åbner og lukker vi, som sædvanlig,  på festpladsen de 3 dage vi er der. Om søndagen sætter forældrene telte op til vores baggage, til at pusle og sove til middag i. De kører samtidig noget af vores grej ned til pladsen. Der er desuden forældre der skal deltage i at sætte fælleslejren op, tage den ned og rydde op, samt være p-vagter i løbet af ugen.

Juli

Sommerferie uge 26 ,27, 28, 29, 30, 31

Sommerferieperiode.

Børnehave og vuggestue laver aktiviteter på tværs i det omfang det kan lade sig gøre.
Vi er som hovedregel i huset på mandage og fredage. Mandage er der ofte børn og voksne der lige er kommet fra ferie og fredage er der ro på så vi kan sige god ferie til de børn og voksne der skal afsted.
Tirsdag, onsdag og torsdag laver vi forskellige ting. Vi kan finde på at tage på ture når det kan lade sig gøre. Måske går vi før kl.10 nogle af dagene. Hvis man holder en fridag er det en god ide at tjekke om der er arrangeret tur dagen efter så man ikke møder et tomt hus.

August

Husk at melde efterårsferie!

Jord til bord projekt, august og september. Vi høster i vores have og sylter, koger og spiser div frugt og grønt.

September

Høstfest onsdag d.13.9. kl.15-16.45 med aktiviteter og lege på legepladsen. 

Oktober

Forældremøde d.4.10. kl.17.30-19.30 med valg til forældrebestyrelsen. Oplæg  om sprog.

Børneliv i sund balance  -  festival uge 41

Projektet løber fra 2020 til 2024 og tager udgangspunkt i vidensbaserede indsatser, der fremmer børnefamiliers muligheder for at trives i fællesskaber, spise sundt og være fysisk aktive. Målgruppen er alle børn i alderen 0-10 år og målet er, at alle relevante voksne i lokalsamfundet – herunder forældre, sundhedspleje, dagtilbud, skole, lokale idrætsforeninger og erhvervsliv – arbejder sammen og tager fælles ansvar for at styrke sundheden og trivslen hos børnene (projektlederen hjælper med dette).
”Børneliv i sund balance” handler om, hvordan kommuner, lokalsamfund og forældre kan fremme børns muligheder for:
-    Leg og bevægelse sammen
-    Sund mad og drikke sammen 
-    Oplevelser og nærhed sammen 

”Børneliv i sund balance” er et udviklingsprojekt, som går på tværs af Albertslund Kommune, Aalborg Kommune og Frederikssund Kommune. Projektets varighed er som nævnt 5 år, men Albertslund Kommune er forpligtiget på, at have fokus på ”Børneliv i sund balance” i yderligere 5 år efter projektets afslutning. 

Vi har bevægelsestema hele ugen. Vi runder ugen af med motionsdag samme dag som skolernes motionsdag om fredagen. Vi løber og cykler på stien udenfor huset og rundt om hestefolden.
Der er æbler og diplomer til alle børn.


November

Juleværksted/ julegaver

December

D.1.december løber vi julen ind med en julesang.

Hver mandag spiser vi risengrød til frokost.

Der bliver holdt julesamling på stuerne.

Julehygge-klippe-klistre-dag tirsdag d.5.12 kl.15.00-16.45.

Lucia optog d.13/12. Luciaoptoget er med børnene for børnene, og hvis børnene har lyst til det. 

Børnejulefrokost er onsdag d.13.12

Vi holder lukket mellem jul og nytår. Juleferien starter lørdag d.23.12

Vi ses igen til et nyt år tirsdag 2/1 2022